De danske kz-lejr-fangevogtere er en del af vores nyere Danmarkshistorie, som vi ikke har hørt så meget om. Efter befrielsen var der en politisk interesse for at fokusere på modstanden og i mindre grad på samarbejdet med besættelsesmagten. Først indenfor de sidste tyve år er dette fokus blevet flyttet. Vi vil i dette tema tage fat på hvordan vi erindrer fortiden.
Under den anden verdenskrig var der et stort antal koncentrationslejre – også kaldet kz-lejre – i Tyskland og i andre af de nazibesatte europæiske lande. Nogle af lejrene var arbejdslejre, andre af dem var udryddelseslejre eller begge dele. Fælles for dem var, at det nazistiske regime her samlede en lang række af deres fjender.
Lejrene blev bevogtet af SS-soldater. Nogle af disse vogtere var danske statsborgere, der frivilligt havde påtaget sig dette arbejde. Danske historikere har indtil nu fundet frem til 99 navngivne danskere, der under den anden verdenskrig frivilligt gik i tysk krigstjeneste som fangevogtere i de tyske koncentrationslejre.
Efter den anden verdenskrig blev kun en del af dem dømt. Som regel med en forholdsvis mild straf på mellem to og fire et halvt års fængsel. De blev dømt for at have gået i tysk krigstjeneste – de blev ikke dømt for krigsforbrydelser. Bortset fra fem danskere: to af dem blev dømt ved allierede domstole, tre af dem ved danske domstole. Alle fem havde været tidligere vagter i forskellige koncentrationslejre.
Efter befrielsen den 5. maj 1945 indledte man et retsopgør mod alle de danskere, der på den ene eller den anden måde havde samarbejdet med den tyske besættelsesmagt. Der blev ført ganske mange retssager og omkring 13.500 personer blev dømt. Så der var en vilje til at føre retssager, så hvorfor slap fangevogterne så billigt?
– Vidste myndighederne ikke hvad der var foregået i de tyske koncentrationslejre?
– Vidste de ikke noget om dansk deltagelse i forbrydelserne?
– Var sagerne mod fangevogterne for besværlige at føre?
– Hvorfor var det så vigtigt for politikerne hurtigt at vende tilbage til det normale hverdagsliv, som man havde haft inden krigen?
– Hvad havde de danske politikere skrevet under på af konventioner?
– Hvorfor var de danske kz-lejrfangevogtere sådan en sten i skoen på den nationale selvforståelse efter befrielsen?
Dette materiale arbejder med emnet på flere planer. I form af film, kort og tekster arbejder materialet med forskellige cases og forklaringsmodeller. Materialet kan anskues på mange forskellige måder. God arbejdslyst.
Film om Frøslevlejren
Film om Fårhuslejren og retsopgøret
Film om den manglende straf
Kort over tyske kz-lejre
