Case 1: Vagt i koncentrationslejren Plaszow: Frederik Peter Andreas Schmidt

Schmidt blev født i 1902 i Aabenraa, der på det tidspunkt var en del af Tyskland. I 1920 blev regionen genforenet med Danmark og Schmidt blev dansk statsborger.

Han voksede op i Sønderjylland, blev gift, fik en stor børneflok og forsørgede familien som ufaglært arbejder på Aabenraa Havn. Han var egentlig kommunist, men i 1934 meldte han sig ind i en nazistisk organisation sammen med sine kolleger.

Da krigen bryder ud, bliver der mindre at lave på havnen og i perioder er havnearbejderne arbejdsløse. Derfor tager Schmidt til Tyskland, hvor der er arbejde at få og han får job hos et byggefirma i Hamborg. Desværre mener Schmidt, at lønnen er for lav til at han kan forsørge sin familie, så efter nogle få uger vender han atter tilbage til familien i Danmark.

Her får han forskellige småjobs på tyske flyvepladser, men Schmidt har svært ved at holde på arbejdet, han er stadig utilfreds med lønnen.

I august 1942 forsøger han endnu engang at få job hos tyskerne i Danmark, men de vil ikke længere ansætte ham, når han så hurtigt er smuttet fra de andre jobs, de har ansat ham til.

En leder fra det tyske mindretal i Sønderjylland giver ham det råd at melde sig frivilligt til Waffen SS. Schmidt har dog ikke synderligt lyst til at komme i kamp ved fronten, så han melder i stedet til vagttjeneste.

I marts 1943 rejste han derfor til kz Sachsenhausen, hvor han skulle oplæres som kz-vagt. Det gik fint med arbejdet som kz-vagt, men efter en orlov kommer Schmidt 12 timer for sent tilbage til kz Sachsenhausen. Hans overordnede så ikke med milde øjne på den slags og som straf blev Schmidt overflyttet til vagttjeneste i kz Krakow Plaszow i Polen[1].

Mens Schmidt er i den polske kz-lejre, forsøgte lejrpersonalet at slette beviserne på de forbrydelser, der dér var fundet sted. De destruerede lejrens arkiver, men de forsøgte også at slette andre beviser på grusomhederne: De tømte massegravene og brændte ligene på store ligbål, der brændte i seks uger. En vigtig del af at slette beviserne var også at gøre vidnerne tavse. Den mest brutale, men også mest effektive måde var, at myrde fangerne. Det foregik på den måde, at fangerne blev stillet op på række langs et meget stort hul. Dernæst likviderede SS-personalet fangerne, som faldt ned i hullet og på den måde fyldtes massegravene i kz Plaszow. Alt dette skete, mens Frederik Schmidt arbejdede som vagt i lejren. Selvom henrettelserne skete skjult fra de øvrige fanger, kunne skuddene og skrigene høres over hele området. Det er derfor helt umuligt, at vagterne ikke vidste, hvad der foregik. Man må gå ud fra, at langt de fleste vagter – også Schmidt – deltog i disse forbrydelser.

I slutningen af april 1945 rejste Schmidt tilbage til familien i Aabenraa, hvor modstandsbevægelsen anholdte ham i hans hjem d. 9. maj 1945.

Landsretten idømte Frederik Schmidt 4 år og 6 måneders fængsel.

(Kilde: Larsen, Dennis. Fortrængt Grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45. Gyldendal: 2010.)

[1] Det er den koncentrationslejr, der er beskrevet i Steven Spielbergs Schindlers Liste.