Armenien og Aserbajdsjan – konflikten uden ende?
I denne interaktive dokumentar skal du som FN-udsending rejse til Armenien og Aserbajdsjan.
Baggrund
Ifølge FN oplever vi lige nu det højeste antal voldelige konflikter i verden siden 2. Verdenskrig. Flere af disse konflikter har stået på i årtier, nogle endda i generationer. Konflikterne kan have dybe rødder i historiske, etniske, religiøse, territoriale eller politiske spændinger. Flere af disse konflikter oplever perioder med opblussen og dvale.
Et af de steder, som oplever en konflikt, er mellem landene Armenien og Aserbajdsjan. I over 100 år har de to lande været uenige om retten til det lille område, Nagorno-Karabakh – eller bare Karabakh, som det bliver kaldt i Aserbajdsjan.
Du skal nu på en mission for FN. Du skal rejse til begge lande og tale med den lokale befolkning. Du skal også besøge området Nagorno-Karabakh.
På din tur skal du undersøge, hvordan konflikten er opstået og hvad den går ud på. Hvad er status? Hvilke løsninger har været foreslået? Hvordan påvirker konflikter FN’s Verdensmål?
Bagefter skal du aflevere en rapport, hvor du svarer på spørgsmålene og kommer med et bud på en løsning.
Du skal huske at være kildekritisk – historier kan ændre sig, afhængigt af hvem du taler med. Pak din notesblok og kom afsted.
Dit fly venter på dig.
Din mission
Du rejser som FN-udsendt til Armenien og Aserbajdsjan. Du skal tale med eksperter, ministre, lokale borgere, deltagere i krig og flygtninge. Din opgave er:
- At forstå baggrunden for konflikten
- At undersøge, hvordan konflikten påvirker FN’s Verdensmål
- At lytte til forskellige kilder fra begge sider
- At redegøre for forskellige løsningsforslag
- At udarbejde en rapport med dit eget forslag til en mulig løsning
Parlør
Vigtige begreber du skal kende, før du går i gang med spillet:
- Territorial integritet: Ifølge Folkeretten må en stat ikke forsøge at fremme løsrivelsesbevægelser, eller fremme grænseændringer i andre stater. Hvis folk på Sjælland f.eks. gerne ville være sit eget land, må andre lande ikke bakke op om det.
- Fredsbevarende styrke: En militær styrke som bliver sat ind i et område for at forsøge at bevare en fred mellem forskellige parter.
- Autonom region: Et geografisk område inde i et land, som har en vis grad af selvbestemmelse og kontrol. Det kan være egne politikere og parlament. Grønland og Færøerne er autonome områder i Danmark.
- FN’s Sikkerhedsråd: Et råd med 15 lande som skal sikre fred og sikkerhed i verden. Frankrig, USA, Storbritannien, Rusland og Kina er permanente medlemmer. De andre 10 skiftes ud hvert 2. år.
- Etnisk udrensning: Når man fordriver eller udrydder en uønsket befolkningsgruppe eller minoritet systematisk.
- Folkeafstemning: Når befolkningen skal stemme ja eller nej til et politisk spørgsmål.Sovjetunionen: En socialistisk stat som eksisterede fra 1922-1991. Der var 15 republikker i Sovjetunionen med Rusland som det største og mest dominerende. Armenien og Aserbajdsjan var en del af Sovjetunionen.
- Resolution: En gruppes fælles beslutning baseret på en afstemning. FN vedtager ofte resolutioner om konflikter.
- Suverænitet: Et lands ret til at bestemme selv. Andre lande skal ikke blande sig i et lands interne affærer.
- Internt fordrevne: En person der er flygtning i sit eget land. Det kan være personer, som er tvunget til at forlade sit hjem, by eller område på grund af for eksempel naturkatastrofer, krig eller konflikter.
Start din mission her
Tidslinje over konflikten
- 1918: Selvstændighed: Begge lande erklærer sig uafhængige efter at have været en del af Det Russiske Kejserrige. Begge lande gør krav på området Nagorno-Karabakh, som de mener er deres. Aserbajdsjan fordi det ligger i deres landområde og Armenien fordi 90 % af beboerne er armeniere.
- 1921: Sovjetunionen: Begge lande bliver en del af Sovjetunionen. Nagorno-Karabakh bliver en del af den sovjetiske republik Armenien.
- 1923: En autonom region: I 1923 bliver beslutningen fra 1921 ændret af Rusland, som erklærer området en autonom region under den sovjetiske republik Aserbajdsjan. Det betyder, at området bliver et område i Aserbajdsjan, men med et lokalt selvstyre. I mange år holder Sovjetunionen konflikten i ro.
- 1988: Demonstrationer og spændinger: Selvstyret i Nagorno-Karabakh anmoder Rusland om at høre under Armenien i stedet for Aserbajdsjan. Det fik spændingerne mellem landene til at blusse op, hvilket førte til flere demonstrationer og voldelige sammenstød i begge lande.
- 1991: Sovjetunionens kollaps: Sovjetunionen kollapser og Armenien og Aserbajdsjan bliver selvstændige stater. Aserbajdsjan ophæver Nagorno-Karabakhs status som et autonomt område og ønsker området som en del af Aserbajdsjan. Samtidig erklærer armeniere i Nagorno-Karabakh, som stadig udgør over 90 % i regionen, området som selvstændigt. Det udløser den første krig mellem parterne.
- 1991-1994: Den første Nagorno-Karabakh krig. Krigen ender med en våbenhvile og sejr til Armenien, som de facto får kontrol over Nagorno-Karabakh. Armenien erobrer også syv regioner rundt om Nagorno-Karabakh og opnår desuden kontrol over Lachin-korridoren, som er vejen, der forbinder Armenien med Nagorno-Karabakh. Våbenhvilen bliver forhandlet på plads af Rusland. 30.000 mister livet i krigen og over en million bliver drevet på flugt, hvor de fleste er aserbajdsjanere.
- 1994: Det internationale samfund: Efter krigen har Nagorno-Karabakh et selvstyre, som er støttet militært og økonomisk af Armenien. Det internationale samfund anerkender ikke Nagorno-Karabakhs selvstændighed og anser området som en del af Aserbajdsjan. Flere forsøger at mægle fred mellem landene, men uden held.
- 2020: Den 2. Nagorno-Karabakh krig. Tropper fra Aserbajdsjan angriber og generobrer de syv armensk besatte regioner rundt om Nagorno-Karabakh. Krigen varer seks uger og slutter igen med våbenhvile forhandlet af Rusland. I aftalen står der, at de generobrede områder skal forblive under Aserbajdsjans kontrol og at Lachin-korridoren skal kontrolleres af russiske soldater. En sejr for Aserbajdsjan og et nederlag for Armenien.
- 2023: Nagorno-Karabakh opløses. Aserbajdsjan udnytter, at Rusland har travlt i Ukraine og erobrer Nagorno-Karabakh på få dage. 120.000 armeniere må flygte til Armenien. Officielt er området nu opløst. Armenien beskylder Aserbajdsjan for etnisk udrensning. Det benægter Aserbajdsjan.
- 2024: Forhandlinger om fred. Der udveksles krigsfanger mellem de to lande og forhandlinger om fred er begyndt.
- 2025: I USA underskriver præsidenterne for Armenien, Aserbajdsjan og USA en aftale om fred. Landene lover ikke at angribe hinanden igen.
Artikel
I denne artikel kan du læse uddrag fra interviews med to eksperter – én fra Armenien og én fra Aserbajdsjan. De svarer på de samme spørgsmål, men giver forskellige forklaringer på, hvilke fredsløsninger der har været på bordet, og hvorfor de ikke blev til noget.
Tigran Gregoryan, Ekspert fra Armenien, Direktør for tænketanken Demokrati og Sikkerhed
Vasiliy Zeynov, ekspert fra Aserbajdsjan, Center for analyse af internationale relationer
Teksterne er kilder. De repræsenterer to forskellige meninger til konflikten og kan bruges, når du skal vurdere løsningsforslag og arbejde med kildekritik. Find artiklen her
Elevarbejde
Del 1: Din mission
Du rejser som FN-udsendt til Armenien og Aserbajdsjan. Du skal tale med eksperter, ministre, lokale borgere, deltagere i krig og flygtninge. Din opgave er:
- At forstå baggrunden for konflikten
- At undersøge, hvordan konflikten påvirker FN’s Verdensmål
- At lytte til forskellige kilder fra begge sider
- At redegøre for forskellige løsningsforslag
- At udarbejde en rapport med dit eget forslag til en mulig løsning
Mål med aktiviteten
- I kan redegøre for årsagerne til konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan
- I kan identificere, hvordan konflikten påvirker udvalgte FN’s Verdensmål
- I kan vurdere forskellige løsningsforslag og argumentere for en løsning
- I kan være kildekritiske og sammenligne modstridende kilder
- I kan sætte konflikten i perspektiv til andre langvarige konflikter
Aktiviteten omfatter
- Interaktiv dokumentar: Armenien og Aserbajdsjan – konflikten uden ende? (varighed ca. 60 min)
- Rapport: FN-rapport med analyse og løsningsforslag
- Refleksion og diskussion i klassen
Del 2: Efter missionen – aflever en rapport
Svar på:
– Hvad handler konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan om?
– Hvilke forskellige forklaringer hørte du i dokumentaren?
– Hvilke løsninger har været forsøgt – og hvorfor har de ikke virket?
– Hvilket løsningsforslag mener du er bedst – og hvorfor?
– Hvilke FN’s Verdensmål bliver påvirket af konflikten?
– Hvilke kilder lagde du særlig vægt på – og hvorfor?
Ekstra fokus: Kildekritik og modsatrettede fortællinger
- Hvilke forskelle er der i det, som de armenske og aserbajdsjanske eksperter fortæller?
- Hvordan bruger kilderne historien til at retfærdiggøre deres synspunkt?
- Hvordan kan man vide, hvad der er sandt, når to parter fortæller vidt forskellige versioner?
- Hvad betyder det for konflikten, at begge sider forsøger at kontrollere narrativet?
Perspektivering
Diskuter i klassen:
– Hvorfor er nogle konflikter næsten umulige at løse?
– Kan man “arve” et fjendebillede – og hvordan bryder man det?
– Find andre eksempler på langvarige konflikter i verden. Hvad kan man lære af dem?
Ekstraopgaver (især til gymnasiet/B-niveau)
- Undersøg og identificér mindst tre FN’s Verdensmål, som konflikten påvirker direkte eller indirekte. Argumentér for, hvordan og hvorfor.
- Lav en sammenligning mellem to kilder, der modsiger hinanden. Hvad er forskellen i deres perspektiv? Hvad er deres mulige interesser?
- Skriv et refleksionsessay: Hvordan skal det internationale samfund balancere mellem national suverænitet og menneskerettigheder i langvarige konflikter?
- Sammenlign konflikten med en anden (f.eks. Israel/Palæstina) – hvilke ligheder og forskelle ser du?
Seismoartikler til støtte for temaarbejdet
Overblik: Hvad går konflikten mellem Israel og Palæstina ud på?
Konflikten mellem Israel og Palæstina går mange år tilbage. Vi gør dig klogere på, hvad parterne er uenige om her.
Hvad er FN’s Sikkerhedsråd?
15 lande skal sørge for fred i verden i FN’s Sikkerhedsråd. Hvert år ryger fem lande ud, mens fem nye kommer til. Men hvad er FN’s Sikkerhedsråd egentlig?
Hvad er FN’s Verdensmål?
Der findes 17 mål for alle verdens lande, som skal sørge for, at vi mennesker kan leve et sund og godt liv uden fattigdom og sult.
Hvad er menneskerettighederne?
Under halvdelen af danske unge kender menneskerettighederne – gør du?
