Megabyers udfordringer: vandmangel i Mexico City
Hvis du er tørstig, så tager du bare et glas vand fra hanen. I Danmark tager vi det for givet, at der er vand til alle. Men sådan er det ikke alle steder.
I hele verden bevæger folk sig ind mod byerne. I fremtiden vil der ifølge FN komme flere megabyer – byer med over 10 millioner indbyggere. Det skaber en lang række udfordringer. En af dem er vandmangel, som er et stort problem flere steder i verden. For hvad gør man, hvis der ikke er vand nok til alle?
Et af de steder, som kæmper med mangel på vand, er Mexico City. Her er der store områder i byen, som ikke har adgang til vand. Her skal du vælge, om du vil vaske tøj, tallerkner, tage et bad eller drikke et glas vand.
I denne serie er journalisterne Mana Barvar og Mathilde Ebbesen taget til Mexico City for at blive klogere på byens vandkrise.
Hvorfor er den opstået?
Hvor stort er problemet?
Hvilke løsninger foreslået?
Introduktion
Hvorfor er vandkrisen opstået i Mexico City? Vi møder beboere, eksperter og ngo’e.
Artikler
Rosa Maria
Løber Mexico City tør for vand? Vi besøger nogle af byens ældre borgere, som kun har vand 2-3 timer om dagen.
Rig eller fattig?
I den rige del af byen har familien Robles rigeligt med vand. Men i den fattige del af byen er Maria Mendez nødt til at købe vand ulovligt af kriminelle bander.