Oplæg til analyse af eventyr

I skal ikke kun kunne genkende et eventyr, selv om det er meget vigtigt. I skal også kunne analysere et folkeeventyr og til sidst selv skrive et eventyr. Når I selv skriver et eventyr, viser I at I ved, hvordan et folkeeventyr er bygget op. I skal arbejde med nogle modeller, der hjælper med at analysere eventyr.

Men først: hvorfor skal jeg analysere?

Vi kan analysere alt som for eksempel reklamer, film, noveller, sange, min vens måde at opføre sig på, artikler, design, madopskrifter, udseendet på en bil, politiske holdninger. Kort sagt: vi kan analysere det meste.

Vi analyserer for at finde ud af, hvad for eksempel teksten eller filmen gerne vil fortælle mig eller lære mig.

Når vi analyserer, så deler vi teksten eller filmen op i mindre dele og samler delene igen til en helhed, som støtter op om vores argumenter for, hvad vi mener teksten eller filmen vil fortælle os. Det betyder, at jeg trækker nogle dele ud af teksten, som jeg synes er vigtig for netop det jeg mener teksten handler om. Det betyder dermed også, at det ikke nødvendigvis er alle dele af teksten, som jeg synes er lige vigtig at fremhæve.

Alt dette lyder meget teoretisk, men til at hjælpe os bruger vi forskellige modeller til forskellige tekster eller situationer. Til nyhedsartikler bruger vi en model der hedder Nyhedstrekanten, og når vi analyserer eventyr, bruger vi andre modeller.

Lyt til tekst og ordforklaring

Gode råd og øvelse med punktum

Punktum – hvornår og hvor ofte?

Punktummet er det vigtigste tegn vi har. Det viser hvor en sætning slutter, og hvor den næste begynder.

Punktummet afgrænser derfor sætninger, der kan stå alene og giver mening. For eksempel: Alle mennesker formulerer sig forskelligt. Det kalder vi også for en helsætning.

Punktum hjælper os til at holde en lille pause. Og når vi læser højt, sænker vi stemmen en lille smule i slutningen af en helsætning – og så skal der sættes et punktum.

Sæt mange punktummer

Der er ikke regler for hvor mange punktummer man må sætte. Men de fleste mennesker sætter for få punktummer.

Man anbefaler, at du sætter mange punktummer, så der kun er én information i hver helsætning.

Hvor mange punktummer, du vil bruge, er et spørgsmål om temperament. Men tænk på at sætte punktummer ofte, da de fleste af os sætter alt for få.

Punktum før og og men – det må du gerne

Mange har lært i skolen at det er forbudt at skrive og eller men efter et punktum. Det er ikke længere forbudt.

Prøv fx at lægge mærke til reklametekster. Her sætter man tit punktum foran ordene og og men. Hvis du synes det alligevel ser forkert ud, kan du naturligvis bare lade være med det. Der er ikke en regel for det.

Efter punktum skal du skrive stort bogstav

Når du sætter et punktum, skal du lave et mellemrum og skrive det første bogstav med stort bogstav.

Overskrifter skal også starte med stort bogstav.

Efter et afsnit i en tekst, skal det første bogstav også være skrevet med stort.

Andre punktummer

Efter forkortelser fx osv. (og så videre), dvs. (det vil sige) og ca. (cirka)

Punktum efter ordenstal fx 1. (første), 2. (anden), 3. (tredje), 10. (tiende)

Der er en undtagelse for stort bogstav efter punktum. Og det er punktum efter ordenstal. Fx jeg har fødselsdag d. 8. maj. Her skal – m – ikke være med stort i ordet maj.

Øvelse i at sætte punktum

Her er en tekst, hvor alle punktummer og store bogstaver er fjernet. Kommaerne er også fjernet, men det skal du ikke koncentrerer dig om i den her øvelse. Prøv nu at sætte punktummerne og stort bogstav ind i teksten igen.

Søs Hansen var 22 år gammel da hun for første gang stod foran en forsamling hun var skræmt fra vid og sans og hun havde store problemer med at få budskabet frem så hun tog sit livs beslutning og begyndte at studere taleteknik i dag holder hun foredrag over hele verden.

Lyt til tekst og ordforklaring

Huskeliste til 7 regler for komma

7 kommaregler

Lyt til tekst og ordforklaring