Frederik er talblind: ”Mine evner med tal er som sand mellem fingrene”

I mange år ville 23-årige Frederik Dam Aagaard Pedersen helst undgå at købe noget i en butik. Hver gang han stod foran kassen, blev han bange for, om han havde mønter og sedler nok.

”Det var nærmest en angst for, hvor pinligt det ville være, hvis jeg ikke kunne betale,” forklarer han.

”Engang skulle jeg købe to liter mælk. Jeg havde 100 kroner med. Jeg tror, jeg ringede til min far fem gange for at være sikker på, at jeg havde nok.”

Frederik Dam Aagaard Pedersen er talblind. Ligesom ordblinde har svært ved bogstaver, ord og sætninger, har talblinde svært ved tal, mængder og matematik. Læs mere om det her.

Talblindhed kaldes også dyskalkuli, og det kan komme til udtryk på mange forskellige måder fra person til person.

Frederik Dam Aagaard Pedersen foretrækker at kalde det talblindhed, ”for så ved man ligesom, hvad det er.” For ham betyder det, at alt i hverdagen, der har med at tal at gøre, bliver besværligt. Han har svært ved at læse tal, regne, tælle penge og overskue tiden.

”Faktisk var det lidt svært at holde styr på, at vi skulle snakke sammen her klokken 15.30,” siger han.

Ord, man aldrig glemmer

I folkeskolen kunne han se de andre elever blive færdige med matematikopgaverne, mens han stadig stirrede på den første. Derhjemme prøvede hans far at hjælpe ham med lektierne, men det lykkedes ikke.

”Han er rigtig god til matematik. Vi har skændtes en del. Men mest i afmagt, fordi han ikke kunne lære mig matematik på den måde, han selv havde lært det. Han blev vældig frustreret, og det gjorde jeg også. Og så følte man sig dum lige pludselig.”

I 8. klasse blev Frederik og hans forældre kaldt ind til møde hos sin lærer.

”Så sagde min lærer de ord, jeg aldrig glemmer: ’Jeg har haft mange, som er dårlige til matematik. Men jeg har aldrig haft en som Frederik.’”

”Han mente ikke noget ondt med det, det var for at understrege situationen over for mine forældre. Han var en skidegod lærer, han gjorde altid noget ekstra for at hjælpe og sætte mig i gang.”

Efter mødet blev Frederik Dam Aagaard Pedersen erklæret talblind af en person fra PPR – det står for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Han fik også ekstratimer i matematik.

Frygtede ure

Talblindhed har ikke noget med intelligens at gøre. Mange talblinde er dygtige til andre fag end lige matematik. Sådan er det også for Frederik Dam Aagaard Pedersen.

Men hans talblindhed skaber også udfordringer uden for matematiktimerne. Han har svært ved at læse årstal, overskue busplaner og holde styr på sine penge.

”Og jeg har ikke skyggen af tidsfornemmelse. Hvis jeg skal nå en bus om en time, så kan jeg ikke udrette noget i den time. Jeg ville være bange for at misse bussen. Jeg kan ikke vurdere, hvor lang tid ting tager.”

Det tog mange år for ham at lære klokken.

”I gamle dage kiggede jeg ikke rigtigt på ure. Det var pinligt ikke at kunne klokken i folkeskolens ældre klasser. Jeg blev flov og følte mig umoden og dum.”

I dag bruger han sit ur ofte. Hvis han ikke bliver ved med at træne, så forsvinder hans evne til at aflæse ure igen. Han bruger kun ure med visere. De digitale er for svære at afkode.

Fik det på papir

Efter folkeskolen valgte han en HF-uddannelse, som kun havde matematik et enkelt år. Her fik han en lærer, som ikke købte, at han var talblind.

”Han troede ikke, at talblindhed fandtes. Og han mente, at vi bare lige skulle finde den rigtige metode.”

”Det var lidt som at rende panden mod en mur. For alle andre havde accepteret det,” husker han.

Matematik blev ikke nemmere for ham. Og HF betalte for, at han kunne blive testet for talblindhed. Testen bestod af forskellige øvelser med tal, og den skulle laves uden hjælpemidler. Resultatet var ikke en overraskelse for ham.

”Jeg vidste allerede, at jeg var talbind. Men så fik jeg det på papir.”

Han fik ekstra matematiktimer. Og selvom talblindheden kom i vejen i flere fag – også dem, hvor man skulle huske mange årstal – så blev han student. 

”Min sidste eksamen var matematik, og jeg fik 00. Det var træls at skrive i bunden af huen, så mine venner lavede det om til et par briller. Der var et tidspunkt, hvor jeg fik et sug i maven og tænkte, om jeg mon fik huen på sammen med de andre. Men det gjorde jeg.”

Har lært at tage pis på det

I dag er Frederik Dam Aagaard Pedersen lige startet i praktik på sin uddannelse som SOSU assistent. Her er hans opgave at pleje ældre mennesker. Når man møder nye studiekammerater, er det en fin icebreaker at fortælle om, at man er talblind, fortæller han.

Indtil videre har han ikke haft nogle matematiske opgaver på studiet. De kommer senere. Men både hans studie og hans praktiksted er klar til at hjælpe.

”Jeg kommer nok til at spørge meget om hjælp. Jeg tror sjældent, at jeg har været på en arbejdsplads, hvor der har været så meget forståelse og hensyntagen.”

Når man er talblind, kan man ikke blive undervist ud af sine problemer. De vil altid være der. Men Frederik Dam Aagaard Pedersen har trænet og fundet løsninger på nogle af de ting, der er svære for ham.

”Mine evner med tal er som sand mellem fingrene. De forsvinder bare, hvis jeg ikke bliver ved med at træne og terpe.”

Han køber kun ind med Dankort. Hans penge er delt op på flere kontoer til mad, fornøjelse og opsparing, så han ikke bruger for meget. Og når han går i byen, holder hans venner øje med, at han ikke bruger for meget.

”De driller mig lidt, og jeg har lært at tage pis på det. Jeg kan godt se det sjove i det.”

”Nu ved folk, hvad det vil sige at være ordblind. Den fase skal talblindhed nok også igennem. Men fordi folk kender til ordblindhed, tror jeg ikke, det bliver lige så svært denne gang.”