Dansk lærer dig at tage stilling og handle

Vi lever i en verden, der hele tiden forandrer sig. Den teknologiske udvikling har gjort afstanden mellem mennesker kortere. Biler, tog, skibe og fly har gjort det nemmere og hurtigere at flytte mennesker og varer rundt mellem forskellige lande. Med opfindelsen af internettet kan ideer og viden blive delt mellem mennesker fra forskellige kontinenter med et tryk på en knap. Verden er blevet mere global.

Denne udvikling har stor betydning for danskfaget. I folkeskolens formålsparagraf står der nemlig, at du i skolen bl.a. skal gøres fortrolig med dansk kultur og historie og tilegne dig en forståelse for andre lande og kulturer. Danskfaget skal give dig oplevelser med forskellige typer af tekster og lære dig at tage stilling og handle.

Journalister arbejder i døgndrift  på at give os aktuelle nyheder. Vi kan holde os opdaterede om politik, økonomi, kultur og sport, uanset hvor vi befinder os. Spørgsmålet er, hvordan vi skal forholde os til denne strøm af informationer? Med SeismoGram får du vejledning, inspiration, viden og redskaber fra danskfaget, til at fordybe dig i de nyheder, som interesserer netop dig.

Dansk