Arbejdsmarkedet

Overblik: I dag taler alle om ”Arne”: Hvem er han, og hvorfor er statsministerens “Arne-plan” så vigtig?

Mette Frederiksen giver Arne Juhl et kram den 14. september 2019. Arne er blevet ansigtet for statsministerens plan om tidligere pension.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Freya Ea Bjørnlund


18 august, 2020



I dag tirsdag præsenterer Mette Frederiksen en længe ventet plan for tidligere pension. Planen skal sørge for, at Mette Frederiksen lever op til sit vigtigste løfte, før hun blev statsminister.

”Arne”. Hvis du tænder for tv’et, åbner en avis, lytter til radioen eller surfer rundt på Facebook, så kan du dårligt undgå at støde på navnet i dag.

Men hvem er Arne, og hvorfor taler alle om ham?

Da der var valg til Folketinget i 2019, hang den 60-årige Arne Juhl på plakater for Socialdemokratiet over hele Danmark. ”Nu er det Arnes tur,” stod der.

Arne blev ansigtet, som hele Danmark forbandt med et af de vigtigste løfter, som Mette Frederiksen gav før valget. Dengang var hun ikke statsminister, men kun leder af Socialdemokratiet. Men hun lovede, at hvis Socialdemokratiet fik mange stemmer og kom i regeringen, så ville hun gøre livet lettere for folk som Arne.

Hun lovede, at de mennesker, som har arbejdet i rigtig mange år, skal have lov til at gå på pension tidligere end andre. Når man går på pension, stopper man med at arbejde, og i stedet lever man af penge fra staten og måske en opsparing.

Hun har altså lovet, at alle der er trætte og har ondt i kroppen efter mange års arbejde, kan få lov til at trække sig tilbage lidt tidligere.

I dag er Socialdemokratiet kommet i regeringen, og Mette Frederiksen er blevet statsminister. Nu er der store forventninger til, at Mette Frederiksen lever op til sit måske største løfte.

I dag tirsdag er Socialdemokratiet klar med et forslag til en ”Arne”-plan – altså nye regler for pension. Vi forklarer planen her, og hvorfor den er så vigtig for statsministeren.

Sådan så Arne ud på plakaterne sidste år.

Foto: Socialdemokratiet

Hvornår må Arne gå på pension i dag?

I dag er pensions-alderen 66 år. Det vil sige, at alle der er født efter 1954, må gå på pension, når de er 66.

Men pensionsalderen kommer til at stige de næste år. Og det er der en særlig grund til.

Vi mennesker lever nemlig længere i dag, end vi gjorde, da vores olde-forældre og tip-tip-tip oldeforældre levede.

Når vi lever længere, koster det samfundet flere penge at passe på os som gamle. Der er altså brug for, at vi arbejder længere i stedet for at gå tidligt på pension.

I 2006 besluttede politikerne i Folketinget, at pensionsalderen skal stige en lille smule hvert år – den aftale kalder man velfærds-forliget. Det betyder, at pensionsalderen i 2030 bliver 68 år. Og hvis politikerne fortsætter planen, bliver pensionsalderen i 2060 hele 73 år. Det betyder altså, at du kommer til at gå på pension langt senere end dine forældre.

Hvert femte år skal politikerne godkende, at planen fortsat skal følges.

Se, hvordan pensionsalderen skal stige, hvis politikerne følger planen:

Pensionsalderen stiger hver 1. januar PensionsalderPensionsalderen gælder for personer, der er født:
201965,51. januar 1954-
2020661. juli 1954-
202166,51. januar 1955-
2022671. juli 1955-
2030681. januar 1963-
2035691. januar 1967-
2040701. januar 1971-
2045711. januar 1975-
2050721. januar 1979-
205572,51. januar 1983-
2060731. juli 1987-
206573,51. januar 1992-
207074,51. juli 1996-
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Hvad vil Socialdemokratiet lave om?

Det kan være meget hårdt at arbejde, indtil man er 68 år – eller endda 73. Især, hvis man har arbejdet, siden man var helt ung.

Arne Juhl har faktisk arbejdet, siden han var 16, skriver Berlingske. Det kan også være hårdt, hvis man har et, arbejde, der er meget hårdt for kroppen. Arne har for eksempel arbejdet på et bryggeri. Og nu har han meget ondt i sit knæ.

Nogle tager lange uddannelser, så de først begynder at arbejde sidst i 20’erne eller starten af 30’erne. Det er typisk dem, som tager uddannelser på universitetet. Andre tager korte uddannelser, hvor man kan begynde at arbejde allerede som 18-årig. Det er typisk erhvervsuddannelser – for eksempel som murer eller elektriker.

Socialdemokratiet vil gøre det muligt for dem, der har arbejdet længst, at gå tidligere på pension. Derfor præsenterer partiet i dag tirsdag et forslag til nye pensions-regler. Mette Frederiksen præsenterede planen på et presse-møde.

Planen vil sikre, at 38.000 danskere i 2022 kan få muligheden for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.

Socialdemokratiet vil lave en ny ”trappe-model”. Her skal man optjene ret til tidlig pension, alt efter hvor længe man har arbejdet.

Når du bliver 61 år, skal dine år på arbejds-markedet tælles op. Hvis du har arbejdet i 42 år, kan du gå på pension et år tidligere end den gældende pensionsalder.

Hvis du har arbejdet i 43 år, kan man gå to år tidligere, og har man arbejdet i 44 år, kan man gå tre år tidligere.

Hvis du har været arbejdsløs eller har været på barsel, tæller det også med i din tid på arbejdsmarkedet.

Hvis du får lov til at gå tidligere på pension, får du udbetalt omkring 13.500 kroner før skat fra staten hver måned.

Bliver planen til virkelighed?

Det korte svar er, at det kommer an på de andre partier.

Rød og blå blok

  • Partierne i Folketinget bliver delt op i en rød og en blå blok.
  • I den røde blok er partierne Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti (SF) og Enhedslisten.
  • I den blå blok er partierne Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.
  • Partierne i samme blok er langt fra enige om alt. Men de er enige om nogle overordnede idéer for samfundet.
  • De blå partier går historisk ind for skattelettelser. De vil gerne have, at pengene skal være ude hos borgerne. De røde går traditionelt ind for høje skatter. De vil gerne have, at pengene skal være hos staten.

Socialdemokratiets nye ”Arne”-plan er indtil videre kun et forslag. Nu skal alle de andre partier i Folketinget til at forhandle om planen. Hvis de kan blive enige, kan planen blive til virkelighed.

Lige nu er de ikke ligefrem enige.

De fleste partier i blå blok mener, at sådan en plan bliver alt for dyr. Når mange danskere skal gå på tidligere pension, skal den danske stat nemlig betale mange penge til dem.

Partiet Venstre vil hellere lave en anden ordning, hvor kun dem der har det rigtig dårligt, får lov til at gå tidligere på pension. Det siger partiets formand Jakob Ellemann-Jensen til Jyllands-Posten:

”Det er økonomisk uansvarligt at indføre en ny ydelse målrettet udvalgte grupper, der ikke er nedslidte.”

Radikale Venstre er en del af rød blok og støtter normalt Socialdemokratiet. Men denne gang mener partiet også, at planen bliver for dyr.

De andre partier i den røde blok mener dog, at det skal være endnu nemmere at gå på tidlig pension. Enhedslisten mener, at pensionsalderen højst må blive 68 år – for alle:

”Det er fuldstændig urealistisk at tro, at folk kommer til at arbejde, til de er langt oppe i 70’erne,” siger Pernille Skipper, som er partiets politiske ordfører, til DR.

Nu skal partierne til at forhandle for at se, om de alligevel kan blive enige om en plan for Arne – og alle os andre.

Artiklen blev opdateret 21. august.

LÆS OGSÅ: Så meget dyrere er det at bo i Danmark sammenlignet med andre EU-lande




© Copyright - seismo 2019