Politik

Kåre Mølbak: Det er for tidligt at åbne diskoteker og spille-steder

Kåre Mølbak har været med til flere af presse-møderne om corona-virusset sammen med blandt andre statsministeren

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Julius Tromholt-Richter


4 august, 2020



Vi bør ikke åbne mere af samfundet lige nu. Sådan lyder det fra Kåre Mølbak, som er faglig direktør i Statens Serum Institut (SSI).

Det er snart længe siden, at Danmark blev lukket ned på grund af corona-virusset.

Og selvom store dele er blevet åbnet igen, så er alt stadig ikke, som det plejer. Vi må stadig kun være 100 mennesker samlet. Derfor er blandt andet diskoteker og spillesteder stadig lukkede.

Snart skal politikerne igen diskutere, om der kan åbnes mere. Men hvis man spørger Kåre Mølbak, som er faglig direktør i Statens Serum Institut, så er det for tidligt at åbne mere. Det siger han til DR.

Hvorfor er det for tidligt?

På det seneste er smitte-tallet i Danmark steget lidt igen. Det betyder, at flere bliver smittet med corona end tidligere. I hele juli er smitte-tallet steget en smule – særligt i Aarhus og Ringsted. Derfor mener Kåre Mølbak ikke, at man bør åbne samfundet mere.

Det er især diskotekerne, som han er nervøs for. Her er mange nemlig tæt samlet.

”Det vil sige, at det er folk, som man ikke tidligere har haft kontakt med. Derudover sker der et vist tab af kontrol, når man drikker og går til den ude i nattelivet,” siger han til DR.

Efter planen skulle diskotekerne åbne omkring nu – som nogle af de sidste i samfundet.

Kåre Mølbak er ikke nervøs for stigningen i smitte-trykket. Men han mener, at det er noget, man skal holde øje med.

Hvem bestemmer, om de må åbne?

Det gør politikerne. Kåre Mølbak og Statens Serum Institut kommer med nogle anbefalinger. Og så skal politikerne tage en beslutning.

I weekenden må vi også samles 200 i stedet for 100. Det mener Kåre Mølbak også, at politikerne bør overveje en ekstra gang.

De forskellige partier i Folketinget mødes den 12. august for at forhandle om genåbningen af de sidste områder i Danmark. Det skriver TV2.




© Copyright - seismo 2019