Jaleesa beder danskerne om at vågne op: “Racisme ER et problem i Danmark”

”Du er flot af en mørk pige at være.”

Den kommentar fik 26-årige Jaleesa S. Johnson, da hun gik i gymnasiet.

”Jeg fik så at vide, at det skulle jeg da bare tage som et kompliment. Og jeg kan huske, at jeg bare slet ikke kunne se, hvordan det kunne blive et kompliment i mit hoved.”

Gennem livet har hun fået flere bemærkninger, der ikke ligefrem føltes som komplimenter. ”Du giver sikkert gode blowjobs med de store læber”. ”Kan godt forstå, det er svært at finde en mand. Du har også et specielt look, som ikke alle mænd kan lide.” ”I sorte er jo så gode til at danse og spille musik.”

Den sidste har hun hørt en del som professionel sanger.

Og så er der kommentarer som ”Ej, hvor taler du godt dansk!” og ”Hvor kommer du fra? Du ser eksotisk ud”.

”De har virkelig ramt mig,” siger hun. Hendes mor er etnisk dansk. Hendes far er afro-amerikaner og belizisk.

”Jeg føler mig dansk. Jeg er født og opvokset i Danmark. Men på grund af mit udseende bliver jeg bedømt som ikke-dansk. Det gør mig sgu ked af det.”

Har vi racisme i Danmark?

Den seneste måned har sociale medier, tv og aviser været fyldt med diskussioner om racisme. Siden den sorte amerikaner George Floyd blev dræbt af en hvid politi-betjent den 25. maj, er mennesker gået på gaden over hele verden for at protestere mod racisme. I København mødte 15.000 vrede demonstranter op den 7. juni.

Nu diskuterer politikerne, om der overhovedet findes racisme i Danmark. For nylig begyndte de ligefrem at skændes midt i Folketinget. Ja, mener Pernille Skipper fra Enhedslisten og Sikander Siddique, der er tidligere medlem af Alternativet. Nej, mener Pia Kjærsgaard og Søren Espersen fra Dansk Folkeparti.

Den 8. juni besluttede Jaleesa S. Johnson at sige sin mening på Instagram. Hun delte to opslag med overskriften ”Min oplevelse som brun i Danmark”.

”Det virker, som om at der er en del, der er i benægtelse,” skrev hun. ”Som ikke forstår, at racisme er et problem i Danmark. Jeg har været meget i tvivl, om jeg skulle dele min personlige historie, men nu gør jeg det. Jeg gør det for, at dig, der ikke forstår det, måske hører og ser mig nu.”

Alle havde lyst, glat hår

Da Jaleesa S. Johnson gik i 3.-4. klasse, blev hun drillet i skolen. ”Drillet, fordi jeg havde en stor numse, næse og lår”, skriver hun på Instagram.

Drilleriet kom især fra en dreng i klassen.

”Han havde helt klart lært noget racisme hjemmefra. Jeg har jo den overbevisning, at børn er født rene og med kærlighed.”

Hun følte ikke, at drilleriet blev taget alvorligt. Det blev kaldt ”drenge-streger”, og det gjorde hende ked af det. Når eleverne skulle have nye partnere ved bordene, blev hun ofte sat ved siden af drengen.

”Idéen var måske, at jeg skulle lære ham ikke at have racistiske tendenser. Men det kan man jo ikke sætte på et lille barn. Og jeg var rigtig skrøbelig. Det er et eksempel på, at det nogle gange bliver forventet, at sorte tager snakken om hudfarve. Men det er ikke altid, at man har overskud til det.”

Nogle af de kommentarer, hun fik gennem opvæksten, vendte hun indad. Da hun var yngre, havde hun det svært med sit udseende.

”Jeg kunne ikke lide mit krøllede hår,” husker hun.

”Jeg så jo en masse klasse-kammerater, som havde glat, lyst hår. Og det var det, alle prinsesserne havde. Pocahontas er mørk, men hun har jo stadig helt glat hår. Man kunne heller ikke købe nogen sorte dukker. Jeg fik én sort Barbie-dukke, som blev sendt fra min farmor i USA. Ellers var der ikke rigtig nogen at spejle sig i.

”Jo, der var Scary Spice i Spice Girls. Men jeg ville jo ikke være scary. Jeg ville gerne være Emma.”

Skammen i et ord

Neger. Negerbolle. Abe.

Det er nogle af de ord, som Jaleesa S. Johnson er blevet kaldt på forskellige tidspunkter i sit liv. For hende bringer de forskellige betydninger, følelser og minder med sig.

”Negerbolle var noget, der blev sagt i skolen. Hver gang der kom flødeboller, så var det sådan noget: ’Ej, nu kommer der negerboller, det er Jaleesas familie!’”

Ordet abe var også ”en børne-drille-ting”, forklarer hun.

”At blive kaldt abe var ligesom at blive kaldt grim, har jeg altid følt. Men også ikke at være særligt klog. At være bagud i hovedet. Det er jo at blive sammenlignet med et dyr.”

Neger er et skældsord, som ofte bliver diskuteret i medierne. Jaleesa S. Johnson har hørt det flere gange.

”Det er jeg blevet kaldt, fra da jeg var helt lille, til jeg er blevet voksen. Ordet er blevet brugt i vrede og nedgørelse. Når jeg skal skamme mig over, hvem jeg er, og hvordan jeg ser ud. Flere har også brugt ordet med en neutral intention, men det ord har givet mig så mange ar og har gjort så ondt. Det ord vil aldrig være neutralt for mig.”

Find racismen i dig selv

Jaleesa S. Johnson er klar over, at nogle har et sprog mellem venner, hvor det er okay at kalde hinanden neger. Hun har selv haft venner, der har brugt ordet i en sjov og kærlig tone. Men uanset hvem, der kalder hende neger, beder hun dem om at stoppe.

”Personligt vil jeg ikke kaldes neger af nogen. Og jeg vil heller ikke selv kalde nogen neger. Jeg har slet ikke lyst til, at det ord skal være i mit ordforråd.”

Hun kan ikke lide, når folk spørger, hvor hun kommer fra. Det viser, at de ikke tror, at hun er dansk. Og det føles fremmedgørende.

Men det betyder ikke, at hun bliver sur, når hun får spørgsmålet.

”Jeg vælger at se det som uvidenhed. Og at det kommer fra et kærligt eller nysgerrigt sted. Men det betyder ikke, at det er rart for mig alligevel,” forklarer hun.

”Og det kommer stadig fra et racistisk grundlag, som vi lærer fra barnsben. Det er en del af den systematiske racisme, vi har herhjemme. Det kan stadig godt være forkert, selvom det er kærligt ment.”

Du kan sagtens sige noget racistisk og ikke være racist, mener hun. En bemærkning behøver ikke at definere dig.

”Jeg ser Rasmus Paludan som racist. Jeg ser ikke den almene dansker, der siger en dum ting, der kan gøre ondt, som racist.”

Men vi skal øve os i ikke at være så bange for ordet racisme, forklarer hun.

”Det er vigtigt at turde se i øjnene, at vi allesammen har racistiske tendenser og fordomme. Vi kan komme til at udtale os racistisk om noget. Hvis man lægger alt for meget i det ord, så tror jeg, at mange går i selvforsvar og med det samme ikke kan tage diskussionen, fordi de bliver så ramt.”

”Hvis du vil af med racismen, bliver du nødt til at tage fat i den, hvor den er – også, hvis den er i dig selv. Ellers kommer vi ingen vegne.”

Det er vigtigt ikke at blive bange for at sige noget dumt, understreger hun. Det er bedre end slet ikke at sige noget.

”Man lærer jo ikke som menneske, medmindre man brænder nallerne lidt. Det værste er frygten og stilheden. Det er den, vi har levet med i rigtig mange år nu.”

Tag skyklapperne af

For otte år siden valgte Jaleesa S. Johnson at gro sin afro ud, skriver hun på Instagram. Det tog noget tid, før hun blev gode venner med det naturlige hår, hun så i spejlet. Men det er hun nu.

I ugerne efter George Floyds død har hun haft flere samtaler med folk fra sin nærmeste omgangskreds om racisme.

“Det er faktisk første gang, at jeg føler, at mine nærmeste har fået fuld forståelse og anerkender mine oplevelser. De forstår nu, at mine oplevelser er anderledes end deres.”

”Jeg ved, at det kommer fra et kærligt sted,” forklarer hun. ”De har måske tænkt, at oplevelserne har været så grimme og ubehagelige, at grunden til folks opførsel må have været en anden end min hudfarve. De havde sat skyklapper på, fordi det har været for hårdt at indse og tage stilling til problemet. Men det har gjort, at jeg nogle gange har følt, at jeg har taget stilling til det helt alene.”

”Men nu er der blevet råbt op om det så mange gange. Man må forholde sig til, at vi lever i en verden, hvor der er racisme. Det går bare ikke længere at gemme sig bag de skyklapper.”

LÆS OGSÅ: Hvorfor dør sorte amerikanere, når de bliver anholdt? Ekspert forklarer USA’s historie med politi-vold