Efter genåbning af Danmark: Hvorfor er der ikke flere smittede?

Hvorfor er smitte-trykket i Danmark ikke steget, selvom vi både har åbnet for restauranter, skoler og zoologiske haver? Det har danske forskere fundet et muligt svar på. Sådan skriver Politiken.

Ordet “smittetrykket” er et mål for, hvor mange personer en corona-patient i gennemsnit smitter. Man kan regne smittetrykket ud på forskellige måder. I Danmark har Statens Serum Institut valgt, at man beregner det ud fra antallet af personer, som bliver indlagt på hospitalet. 

Svaret på den manglende stigning kommer fra forskere fra Niels Bohr Instituttet og Roskilde Universitet. Og ifølge forskerne handler det om to ting, når man skal forstå, hvorfor smittetrykket ikke er steget. Det handler om super-spredere og store forsamlinger.

Lad os starte med supersprederne. 

Få smitter mange

Når man bliver smittet med corona-virus, kan man enten blive meget syg, lidt syg – og så er der nogen, som slet ikke får noget symptomer, selvom de er smittet.

Ligesom man kan blive påvirket vidt forskelligt af virusset, så kan man også smitte forskelligt.

Ifølge forskningen smitter nogle mennesker slet ikke andre med corona-virus. Andre smitter måske kun kæresten, fordi man bor sammen. 

Og så findes der supersprederne. Supersprederne er dem, som smitter rigtig mange mennesker. Faktisk viser forskningen, at cirka 10 procent af verdens befolkning kan have stået for 80 procent af smitte-spredningen over hele kloden. Det er altså de få, som smitter de mange. 

Men du skal ikke begynde at pege fingre ad andre for at være superspredere. Det er nemlig vigtigt at sige, at forskerne ikke ved, hvorfor nogle mennesker er superspredere, og andre ikke er. Det kan enten skyldes deres gener, at de er mere udsat for virus-smitte end andre, eller at de ikke overholder forholds-reglerne. For eksempel hvis man arbejder som sygeplejerske og har meget kontakt med corona-patienter.

Du kan derfor ikke vide på forhånd, om du er en superspreder – eller slet ikke smitter andre. Derfor er det stadig vigtigt at følge retningslinjerne ved at holde afstand, hoste i ærmet og vaske hænder.

Det eneste man næsten kan være sikker på, er, at børn ikke er superspredere. Ifølge virolog Allan Randrup Thomsen kan man se, at skole-åbningerne ikke har ændret på smittetrykket. 

”Jeg tror, den samlede konklusion er, at børn ikke smitter ret meget. Og i kombination med alle de andre tiltag, man også har gjort i skolerne, har åbningen ikke betydet så meget, som man kunne frygte,” siger han til DR.

Du kan læse mere om, hvordan corona-virusset smitter her.

Store forsamlinger øger chancen for smitte

Og så er der det med de store forsamlinger. 

Hvis der er mange mennesker samlet, kan det have ret stor betydning for smittetrykket. Det er derfor, at forsamlinger på 500 mennesker og over er forbudt indtil september. 

Tænk nu, hvis 500 mennesker står tæt på hinanden, og bare én i mængden er superspreder. Så kan den ene person smitte en hel masse mennesker – måske endda en anden, som viser sig at være superspreder. Og sådan bliver en meget stor mængde mennesker pludselig hurtigt smittet. 

Af den grund mener Kim Sneppen også, at vi i Danmark skal holde lukket for store forsamlinger resten af året. Kim Sneppen er professor i bio-kompleksitet ved Niels Bohr Institutet.

Men selvom store forsamlinger forsat ikke er tilladt, er forskerne ikke bange for at sende børn og unge i institutioner og skoler. De er heller ikke nervøse for at sende de voksne på arbejde igen.

”Forskellen på store forsamlinger og det at gå på arbejde eller i skole er, at kontaktfladerne er mere eller mindre de samme hver dag,” siger Lone Simonsen til Politiken. Lone Simonsen er pandemi-forsker og professor ved Roskilde Universitet.

Det vil altså sige, at selv hvis du er superspreder, så kan du slet ikke smitte så mange mennesker på din skole som til en koncert. I skolen er det nemlig lettere at holde afstand, end det er at huske at spritte af, når du synger med til fælles-sang på Orange Scene.

Hvad med den studenterkørsel?

De kommende studenter ved endnu ikke, om de får lov til at få deres vogn-tur. Flere unge har været i medierne for at argumentere for, hvorfor de skal have lov til at få deres vogn-tur. Nogle politikere har også snakket om, at de unge måtte køre studenterkørsel, hvis de lod være med at drikke alkohol. Det kan du læse mere om her. 

At forskerne kun er bange for meget store forsamlinger er et godt tegn for de kommende studenter. I hvert fald ser Lone Simonesen ikke noget problem i at køre studenterkørsel – så længe eleverne ikke tager til kæmpe-store fester inde i byen. Her kan der nemlig være alt for mange mennesker, der kan smitte hinanden. 

Og om studenterne må få deres vogntur eller ej, vil studenterne gerne snart vide. Sådan lyder det fra Danske Gymnasie-elevers formand Martin Mejlgaard. 

”Vi håber, at man kan få lov til at lave studenterkørsel, præcis som man plejer. Det er ved at være på tide, at vi ved, hvad der skal ske med studenterkørslen. Det ligger ikke super langt ude i fremtiden,” siger han til nyhedsmediet Ritzau. 

LÆS OGSÅ: Søren Brostrøm til kamp mod unges alkohol-forbrug.