Identitet
”Dybt bekymrende”: Hver 7. unge dansker får en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år
I 2019 havde 14,9 procent af børn og unge fået en eller flere diagnoser, før de fyldte 18 år.
Foto: Unsplash
Næsten 15 procent af danske børn og unge får en diagnose som angst, depression eller ADHD, inden de bliver voksne.
Har du gået i klasse med nogen, som har fået angst eller stress? Sandsynligheden er ret stor for. For mere end hver syvende barn og ung har fået en eller flere psykiatriske diagnoser, inden de er fyldt 18 år. Det viser nye tal fra Kommunernes Landsforening. Det skriver Jyllands-Posten.
Når en læge vurderer, at man har tegn på en psykisk lidelse, så får man en psykiatrisk diagnose. Nogle af de mest almindelige diagnoser er angst, stress, depression og ADHD.
Hvad er en psykiatrisk diagnose?
En psykiatrisk diagnose er egentlig kun et navn for en gruppe symptomer, der som regel optræder sammen og derfor udgør en bestemt psykisk sygdom eller tilstand. En diagnose er ikke noget, man er – det er en betegnelse for en sygdom, man har.
Kilde: Psykiatrifonden.
Flere og flere unge får papir på, at de har en psykisk lidelse.
I 2019 havde 14,9 procent af børn og unge fået en eller flere diagnoser, før de fyldte 18 år. I 2012 var det 11,2 procent.
De diagnoser, som er steget mest, er angst og stress. Men den diagnose, som oftest bliver brugt, er ADHD.
Hvorfor får flere diagnoser?
Hvordan kan det være, at flere børn og unge pludselig får diagnoser? Får vi det mere og mere psykisk dårligt i Danmark?
Per Hove Thomsen er professor i børne- og ungdomspsykiatri på Aarhus Universitetshospital. Og han siger til Jyllands-Posten, at det kan være et tegn på, at vi lever i et ”præstations-samfund”, når flere får diagnoser som angst og depression.
Men han mener, at den vigtigste grund til, at tallene stiger, er, at det danske sundheds-personale er blevet bedre til at diagnosticere børn – også bedre end i udlandet:
”Vi er blevet bedre til at reagere, når børn viser alarmerende tegn på mistrivsel. Det gælder både forældre, børnehave-personale, skolelærere og PPR-psykologer.”
Hvad kan vi gøre ved det?
De danske politikere skal gøre noget for at hjælpe børn og unge, så færre får en psykisk lidelse. Det mener Bedre Psykiatri – en forening for folk, der er i familie med nogen, som har psykiske sygdomme.
Det fortæller foreningens general-sekretær Thorstein Theilgaard til DR. Han kalder de nye tal ”dybt bekymrende”:
”Vi har brug for at komme dybere ned i, hvad det her handler om. Hvad kan vi gøre noget ved? Det ved vi for lidt om lige nu. Der er brug for at nedsætte en børn- og unge kommission, der kan undersøge det.”
En kommission består af en gruppe personer, der eksempelvis er udvalgt af regeringen, og som har til opgave at undersøge et bestemt problem og komme med en anbefaling til, hvordan det kan løses.
Om en børne- og unge kommission kan blive til virkelighed, er op til politikerne i Folketinget.
