Krigens mange ansigter
Efter angreb: Danmark rykker cirka 100 soldater ud af Irak
Danmarks statsminister Mette Frederiksen har besluttet, at det er for farligt for de cirka 100 danske soldater at blive i Irak. Derfor skal de flyttes til nabo-landet Kuwait.
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Efter angreb på to militær-baser i Irak vil Danmark flytte cirka 100 danske soldater ud af landet i et stykke tid.
Der er en stor konflikt i gang i Mellemøsten lige nu – en konflikt, som inkluderer bombe-angreb.
Og nu er situation blevet så farlig, at den danske regering flytter cirka 100 danske soldater ud af Irak. Det skriver Jyllands-Posten.
De danske soldater er i Irak sammen med soldater fra mange andre lande for at stoppe Islamisk Stat. Og de cirka 100 soldater har til opgave at træne irakiske soldater i at bekæmpe Islamisk Stat.
Men træningen er lige nu blevet afbrudt på grund af den farlige situation. Her er et overblik over konflikten.
Hvorfor skal soldaterne ud af Irak?
De danske soldater bliver trukket ud af Irak, efter at Iran onsdag morgen angreb to militær-baser i Irak med missiler. De danske soldater var på den ene base, men ingen er kommet til skade.
Danmarks statsminister Mette Frederiksen har talt med det Danmarks forsvar og besluttet, at de danske soldater skal rykkes ud af Irak et stykke tid:
”Vi er dybt bekymrede over angrebet i nat, og vi fordømmer angrebet på det kraftigste. Sikkerheden for vores soldater har vores allerhøjeste prioritet,” sagde hun i går den 8. januar.
Siden har to raketter også ramt et andet område af Irak, men heller ikke her meldes der nogen dræbte eller sårede.
De cirka 100 danske soldater skal flyttes fra Irak til nabo-landet Kuwait. Men kun midlertidigt, siger statsministeren.
Cirka 30-40 danske soldater vil dog blive i Irak – de har sikkerhedsopgaver på basen.
Hvad handler konflikten om?
Der er lige nu en stor konflikt mellem landene Iran og USA – og meget af konflikten udspiller sig i Irak.
Det hele startede i fredags den 3. januar, da USA valgte at dræbe den magtfulde iranske general Qassem Soleimani ved at bombe ham. Drabet skete i Iraks hovedstad, Bagdad.
Qassem Soleimani var en magtfuld mand i Iran. Og derfor lovede Irans religiøse leder, ayatollah Ali Khamenei, at Iran ville ”hævne sig brutalt” på USA. Læs mere om drabet på Qassem Soleimani her.
Nu har Iran sendt bomber mod amerikanske – og danske – soldater på to militærbaser i Irak. Ingen soldater er dog kommet til skade. Læs mere om angrebene her.
Hvad skal der ske nu?
Det kunne se ud til, at konflikten mellem USA og Iran måske allerede køler af.
Irans udenrigsminister Mohammad Javad Zarif siger, at angrebene mod amerikanske militærbaser var selvforsvar. Og på Twitter skriver han, at Iran ikke vil starte en krig:
”Vi søger ikke en eskalering eller krig, men vi vil forsvare os mod enhver aggression.”
Og USA’s præsident Donald Trump talte i samme fredelige tone efter Irans angreb. På et presse-møde talte han ikke om at hævne angrebet. I stedet sagde han:
”Det ser ud som om, Iran bøjer af, hvilket er godt for alle parter og rigtig godt for hele verden.”
Men Donald Trump fortæller også, at han vil straffe Iran med økonomiske sanktioner. Sanktioner er en måde at tvinge eller straffe et andet land uden at bruge militær magt – det kan ofte være ved at begrænse handlen med landet, så landet taber penge.
Ingen ved, hvordan konflikten mellem USA og Iran ender i denne omgang. Men indtil videre lyder det ikke som om, at landene har tænkt sig at angribe hinanden.
